Om kriminalfonetik

Virksomheden Kriminalfonetik

Navnet kriminalfonetik er en sammentrækning af kriminalteknisk og fonetik. Virksomheden Kriminalfonetik er specialiceret inden for kriminalteknisk fonetisk analyse af stemmer og sprogbrug. Det kan f.eks. være stemmeanalyse til brug i stemmesammenligninger til efterforskning eller retssager. Kriminalfonetik udfører auditive og akustiske analyser af lydoptagelser og udarbejder erklæringer til brug i retssager. Derudover tilbyder Kriminalfonetik også en række andre services, som f.eks. rådgivning, undervisning og foredrag.

 

Kriminalfonetik ejes af Mette Hjortshøj Sørensen, ph.d.

Mette Hjortshøj Sørensen har beskæftiget sig med kriminalteknisk fonetik siden 2006. Hun er uddannet cand. mag. i Lingvistik fra Aarhus Universitet, hvor hun også har forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om kriminalteknisk fonetik. Ved siden af sin forskning har hun gennem årene løbende arbejdet på en række forskellige sager, hvilket har ført til, at hun i 2014 oprettede virksomheden Kriminalfonetik v/Mette Hjortshøj Sørensen.

Mette Hjortshøj Sørensen underviser på Aarhus Universitet, bl.a. i kurser som “Retslingvistik“, “Phonetics & Phonology”, “Phonetics in Everyday Use” og “Sprog, Evidens og Teori“.

Mette Hjortshøj Sørensen er medlem af The International Association for Forensic Phonetics and Acoustics (IAFPA).

Kriminalfonetik arbejder i henhold til international kodeks, Code of Practice, udarbejdet af The International Association for Forensic Phonetics and Acoustics.